Min første graviditet, starten på et nyt kapitel; som det jo er for alle. For mig var det dog ikke kun ren lykke og glæde, men havde desværre en snert af frustration med sig, grundet de mange smerter der desværre tilstødte.
Vi havde ventet på øjeblikket med de 2 streger (for evigt, syntes jeg), og pludselig stod vi der, med op til flere positive tests… man skal jo være sikker i sin sag. Vi var lykkelige, og ja jeg tror faktisk jeg var fløjet lidt væk på en meget lyserød sky i ren glæde, så vi kunne selvfølgelig heller ikke holde på hemmeligheden ret længe. ALT var godt, jeg havde det fantastisk, cyklede afsted på spinning cyklen og dansede rundt til vilde Zumba rytmer, indtil jeg en dag kunne mærke kroppen begyndte at brokke sig. Det kom ret pludseligt med voldsomme smerter og ubehag, og blev ret hurtigt værre. Læge, Fys., Jordemoder, Massør, Akupunktør og hvad jeg ellers kunne finde på blev taget i brug, i et forsøg på at milde det, som de alle på daværende tidspunkt troede var slem bækkenløsning.
Træningen blev stille og roligt skåret ned og sat i bero; hvilket skulle vise sig at være en stor fejl, da jeg skulle have haft trænet i stedet for at hvile. Træningen kunne have hjulpet mig igennem graviditeten, og givet mig mere kontrol over det, der faktisk var gigtsmerter og ikke bækkenløsning!!
Hvad gør man så som gravid, når man normalt er aktiv og i fuld vigør hele dagen, når man regner med en nem graviditet uden de store udsving, fuld af træning, men man pludselig er så påvirket af smerter at man ikke kan klare en hel dag uden en lur?
Man søger at få det bedste ud af det og går i krig med andre aktiviteter.
Jeg begyndte at brodere et tæppe til hende (Jeps, vi fik kønnet af vide), og vi havde hurtigt et helt fantastisk navn til hende, og alt skulle jo handle om den her lille purk der var på vej. Den her prinsesse som ’By the way’ var første barnebarn for mine forældre, så det var helt specielt og KÆMPE stort kan man vist godt sige, så vi gik selvfølgelig alle sammen all-in.
Min mand fandt et eventyrspil jeg kunne fordybe mig i, og jeg som aldrig har ’gamet’ blev hevet ind i det her eventyr og jeg styrede det for vildt😊, så her blev tiden brugt i sofaen, når jeg kun kunne ligge ned. Vi fik værelset gjort klar, så jeg kunne nusse omkring det, købe os fattige i babytøj, baby udstyr, alt det vi ikke vidste vi manglede og selvfølgelig mindst 4 af hver slags, ligesom alle andre gravide mødre gør (smerter eller ej).
Så trods smerter og evig træthed, nød jeg graviditeten alt det jeg kunne, jeg havde set frem til at skulle være MOR, stort set siden min mand og jeg fandt sammen i sin tid😊
Nå men tilbage til historien, for når mor-livet begynder er det jo noget af det største og mest unikke man nogensinde vil opleve. Følelsen af liv der vokser helt tæt på dit hjerte, men samtidig også giver dig et ordentligt los i siden, når du lige har lagt dig lidt forkert i sengen eller spist en vindrue. Tanken om hvad man har skabt sammen, og hvad den her lille skabning kan blive til, hvilket menneske det er og hvilke veje ens lille vidunder går. Alle tankerne om hvordan det bliver, hvordan man gerne vil være mor og forældre, som så bliver væltet fuldstændig rundt på hovedet, når purken begynder at sætte os på alle de her forældreprøver.(the struggle is real)
Men inden da skal man jo lige igennem fødslen.
Fødslen af vores førstefødte forløb over det meste af en dag fra 6 morgen til 21 aften, og helt efter bogen, uden problemer. En fødsel jeg ser tilbage på med glæde og stort smil, som den mest fantastiske oplevelse nogensinde.
Jeg glemmer aldrig det øjeblik hun bliver lagt op til mig.
De førstedage hjemme lever vi bare i vore egen lille verden og nyder hende. Jeg kunne jo slet ikke komme tæt nok på dette smukke lille menneske. Hvordan skulle man også kunne det, hun havde jo levet de sidste 9 måneder lige ved siden af mit hjerte, hvor jeg kunne mærke hende hele tiden, og nu lå hun der ved siden af mig helt udsat og sårbar; og da begyndte mor-bekymringerne.
For min barsel blev slet ikke som jeg havde regnet med… da hun var 4 uger begyndte frustrationerne, over en lille prinsesse der skreg det meste af dagen, lignede en i smerter, og ikke sov mere end 20min ad gangen.
