Hvordan kan du træne når du har gigt i ryggen?
Hvor meget træner du?
Hvad træner du?
Kan du overhovedet lide at træne?
Hvad træner du?
Hvordan holder du motivationen oppe?
Det er nogle af de spørgsmål man tit møder, og mange af dem er de selvsamme spørgsmål, som jeg stillede, da jeg fik min diagnose…og nogle gange stadig gør, hvis jeg har en dårlig periode og ikke lige kan forholde mig til det hele. De dage er der jo også, og så er det helt okay at søge svar og håbe på det hele bare går væk af sig selv.
Sandheden er at jeg slet ikke kan undvære min træning!
Jeg har det allerbedst når jeg har høj puls, sveden drypper og min krop er i bevægelse.
Når min krop er varm og i bevægelse, føles den helt anderledes end når jeg ikke træner. Jeg føler mig stærk og smidig, og det er ikke ret tit man gør det med en gigtplaget ryg.
Fitness har UDEN TVIVL været årsagen til at jeg i løbet af de mange år jeg har haft smerter ikke er faldet sammen i en sofa med ondt af mig selv, og stivnet i alle mine led.
Jeg har altid været aktiv og trænet, selv før min diagnose og med smerter. Jeg skulle vel bare træne det væk, var altid min holdning.
Når smerterne er slemme, stivheden driller, trætheden prøver at overtage styringen, og jeg egentlig bare ville løfte guldklumpen op eller have hverdagen til at køre, kommer påmindelsen om at det ikke altid er så nemt….men selv i disse perioder hjælper træningen mig igennem. Det virker stort set HVER GANG!
Med træning kan jeg nemlig ikke kun holde min krop stærk og smidig, jeg kan rent faktisk bruge det som smertelindring, holde stivheden væk og gøre hverdagen nemmere, så jeg kan være noget for både mine børn, min mand og mig selv.
Træning holder mig fit og hele min hverdag kørende.
Træning hjælper mig til at være på arbejdsmarkedet.
Træning gør mig glad og giver mig energi
Træning gør mig til en bedre mor og kone, samt den bedste version af MIG.
