Udgivet den

Forår i luften, husk fornuften

Jeg har købt mig sådan en af de der ‘blogger’ flyverdragter, som jeg aldrig troede jeg skulle se mig selv i…lige indtil jeg stod på legepladsen en dag med ungerne og hundefrøs… man har vel et standpunkt til man får et andet😆🤷‍♀️ (and I LOVE IT)

Weekend, smukt forårsvejr og mig & min flyverdragt.

Nå, men nu hvor det bare er blevet det dejligste forårsvejr, skulle vi selvfølgelig nyde weekenden ude i haven. Vi elsker nemlig alle sammen at være ude, og der er jo altid noget at lave i en stor have😅 …Desværre er det også en af de ting der for mig har store begrænsninger.

Jeg elsker havearbejde og har altid KÆMPE planer om alle mulige projekter, gode ideer og nye smarte påfund (i hvert fald hvis man spørger mig og ikke manden).
Men som dagen skrider frem sænkes entusiasmen, to-do listen bliver mere og mere udvisket, alting bliver hårdere, smerterne slemmere og trætheden bliver en opgave der SKAL klares, selvom man prøver at bekæmpe den.

Jeg kan desværre ikke klare opgaverne ret lang tid af gangen, om det så bare er opsamling af den million-milliard blade der samles i hele haven hvert efterår. Så dagen går med små skift imellem de ting jeg nu har sat mig for ville være helt fantastisk at komme i gang med… Ja jeg skriver; ‘komme i gang med’, for i de fleste tilfælde tager det mig mere end én dag at blive færdig, når man skal skifte opgave og klare hvil imellem…ofte kræver det også at der tilstøder en hjælpende hånd. Uanset hvor meget jeg kæmper, skal jeg på et tidspunkt acceptere at projekterne ikke nødvendigvis skal laves i dag og at oprydningen må vente, fornuften må sejre og viljen pakke sammen…der er er dag igen i morgen.

De bedste <3

Når man lever med kroniske smerter og en sygdom som Morbus Bechterew, betyder hjælp og støtte ALT, og den må jeg siges at have. Ungerne er trods deres alder (og mit ønske om at de ikke skulle tænke over det) de mest opmærksomme, hjælpsomme og kærlige børn. De hjælper ude, de hjælper inde, de stiller ikke spørgsmål når mor siger fra, men kommer blot med et smil og spørger hvad jeg har brug for💕

Så selvom haven ikke er som jeg kunne ønske, så er den stadig vores og vi elsker at bruge den både til vandleg om sommeren og snemænd om vinteren. Vi kan løbe frit rundt og være vilde eller gemme os i mellem træerne, spille bold og hoppe trampolin.

Vores have, vores fælles rum💕

Udgivet den

Min ‘fitness rejse’ – Kort fortalt.

Når passionen bliver missionen…
Når træning bliver en nødvendighed fremfor kun et valg…
…Så finder man det man allerbedst kan lide og gør det til en livsstil.

Fitness og aktiv livsstil har altid været mig, lige fra gymnastik da jeg var 6, op igennem diverse sportsgrene, til håndbold og ridning for til sidst at ende som fitness instruktør. Da jeg første gang stod som instruktør, vidste jeg bare at det her; det var lige mig, og da startede min ‘fitness rejse’ (for at bruge et populært udtryk). Det var i 2008, da der åbnede et fitnesscenter i byen hvor jeg bor. Et lille lokalt center, som blev starten til min kærlighed for styrketræning, kardio træning og alt det andet…og der gik ikke længe før jeg gik all-in og fik min første fitness uddannelse; Spinning instruktør.
Det var stort, det var sjovt og tjah en smule hårdt 😉

Jeg fik da også hurtigt blod på tanden, flyttede til et større center og blev uddannet Zumba samt Fitness instruktør. Jeg fik flere hold og jeg nøøøød det.
Min energi og mit humør kunne altid lives op af en gang træning, om det var på mine egne hold eller som deltager på et af de andres hold var underordnet.

Jeg havde fundet min rette skuffe eller hylde; som man siger.

…Men så faldt hammeren…og de ryggener/smerter jeg havde haft i mange år, blev voldsomme og jeg bukkede under. En lang sej kamp blev sat i gang, og jeg er nu heldigvis på den anden side, i fuld gang med at kæmpe mig frem.

Jeg måtte revurdere mine træningsplaner, og her kom så min nye store kærlighed ind i billedet; Jumping Fitness, hvortil jeg blev uddannet instruktør i maj 2015…Still loving it, og er i dag en del af Det danske Jumping Team. Kald mig bare stolt, og f… janteloven, for det er sku min fortjeneste at jeg er kommet hertil…og så min medicin selvfølgelig, men det er en anden snak 🙂

Yderligere er jeg blevet uddannet TRX instruktør (STC & GTC), efter jeg har trænet TRX suspensiontraining på egen hånd i godt og vel 10år, var det vel også ved tiden. Endelig at få papirer på det der har hjulpet mig og min ryg i så mange år.

Træningen er det der får mig til at hænge sammen, giver mig energien og overskuddet til at være noget for mine børn og min mand, det er min redning på de dårlige dage og en stor del af årsagen til jeg er hvor jeg er i dag. Ja, jeg skal acceptere at jeg ikke kan arbejde ret mange timer i ugen, men samtidig også huske at jeg slet ikke kunne arbejde, hvis ikke det var for min træning.

Træningen er også sommetider for en som mig der (heldigvis i min situation) elsker træning, en frustration og en byrde som bare pokker, og nogle dage kunne det være rart bare at lade være…men der er ALDRIG en dag hvor jeg ikke kommet hjem bedre, med mindre smerter og gladere, end da jeg tog afsted!