Min ‘fitness rejse’ – Kort fortalt.

Når passionen bliver missionen…
Når træning bliver en nødvendighed fremfor kun et valg…
…Så finder man det man allerbedst kan lide og gør det til en livsstil.

Fitness og aktiv livsstil har altid været mig, lige fra gymnastik da jeg var 6, op igennem diverse sportsgrene, til håndbold og ridning for til sidst at ende som fitness instruktør. Da jeg første gang stod som instruktør, vidste jeg bare at det her; det var lige mig, og da startede min ‘fitness rejse’ (for at bruge et populært udtryk). Det var i 2008, da der åbnede et fitnesscenter i byen hvor jeg bor. Et lille lokalt center, som blev starten til min kærlighed for styrketræning, kardio træning og alt det andet…og der gik ikke længe før jeg gik all-in og fik min første fitness uddannelse; Spinning instruktør.
Det var stort, det var sjovt og tjah en smule hårdt 😉

Jeg fik da også hurtigt blod på tanden, flyttede til et større center og blev uddannet Zumba samt Fitness instruktør. Jeg fik flere hold og jeg nøøøød det.
Min energi og mit humør kunne altid lives op af en gang træning, om det var på mine egne hold eller som deltager på et af de andres hold var underordnet.

Jeg havde fundet min rette skuffe eller hylde; som man siger.

…Men så faldt hammeren…og de ryggener/smerter jeg havde haft i mange år, blev voldsomme og jeg bukkede under. En lang sej kamp blev sat i gang, og jeg er nu heldigvis på den anden side, i fuld gang med at kæmpe mig frem.

Jeg måtte revurdere mine træningsplaner, og her kom så min nye store kærlighed ind i billedet; Jumping Fitness, hvortil jeg blev uddannet instruktør i maj 2015…Still loving it, og er i dag en del af Det danske Jumping Team. Kald mig bare stolt, og f… janteloven, for det er sku min fortjeneste at jeg er kommet hertil…og så min medicin selvfølgelig, men det er en anden snak 🙂

Yderligere er jeg blevet uddannet TRX instruktør (STC & GTC), efter jeg har trænet TRX suspensiontraining på egen hånd i godt og vel 10år, var det vel også ved tiden. Endelig at få papirer på det der har hjulpet mig og min ryg i så mange år.

Træningen er det der får mig til at hænge sammen, giver mig energien og overskuddet til at være noget for mine børn og min mand, det er min redning på de dårlige dage og en stor del af årsagen til jeg er hvor jeg er i dag. Ja, jeg skal acceptere at jeg ikke kan arbejde ret mange timer i ugen, men samtidig også huske at jeg slet ikke kunne arbejde, hvis ikke det var for min træning.

Træningen er også sommetider for en som mig der (heldigvis i min situation) elsker træning, en frustration og en byrde som bare pokker, og nogle dage kunne det være rart bare at lade være…men der er ALDRIG en dag hvor jeg ikke kommet hjem bedre, med mindre smerter og gladere, end da jeg tog afsted!