Når mor har brug for hjælp

Søndag morgen sad vi som så mange andre og hyggesnakkede, lagde planer for dagen, alt imens vi spiste vores søndags bolle med nutella og drak morgenkaffen👌

… Men så skal jeg da lige love for at bøtten vendte og dagen ændrede sig.

Jeg skulle lige i bad… Da en kæmpe smerte pludselig væltede ind over mig med en voldsom fart, og jeg brød sammen i et brøl… som kronisk smertepåvirket er man vant til lidt af hvert, så jeg sundede mig og kæmpede mig i bad, der var heldigvis ingen der havde hørt mig. Smerterne slap bare ikke taget, så med smertetårer rendende ned af kinderne, ude af stand til at flytte mig, måtte jeg råbe på hjælp. Ungerne var der som lyn, og fik hentet farmand udenfor. Mine små banditter der kan skændes en hel dag over hvem der fik mest vand i glasset til morgen, være ligeså stædig som et pakæsel og give deres mor grå hår, stod der ved siden af mig og spurgte hvad de kunne gøre❤️❤️

De vigtigste ❤️❤️

Med ét følte jeg det hele vælte, deres stærke mor stod der og bad om deres hjælp. Jeg kæmper hver dag, men pludselig forsvandt min evindelige styrke. Mine 2 små vidundere voksede på et split sekund og blev de stærkeste i rummet.

Uanset hvor hårdt det er, så er jeg den mest taknemmelige mor til 2 fantastisk omsorgsfulde mini mennesker og kone til verdens mest støttende mand. Smerterne vil svinde, min styrke komme igen og hverdagen vende tilbage. Så kære stairmaster, jeg vender stærkt tilbage, skal bare lige give den her omgang smerter baghjul💪

Bare en enkelt morgen…

Så var der lige det der med at springe ud af sengen om morgenen…No wait…Det gør ingen vist…

Hvad så med at vågne op, frisk og veludhvilet?
Tjo…Det prøvede vi INDEN vi fik børn! Am I right moms? hahaha…

Hmmm…måske vågner du bare stille og roligt i skæret fra din ‘sollys lampe’ og lyden af kvidrende fugle, toptunet og klar til dagens strabadser?
I WISH!! 😀 (måske man rent faktisk skulle prøve den der lampe?)

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst selv havde nogen af de følelser når jeg er vågnet…

Ja, hvis ikke det er fordi ungerne har haft 10 spørgsmål og problemer i løbet af natten, som man jo så absolut SKAL tage stilling til, før man må gå tilbage til at sove igen eller fordi katten ikke er blevet lukket ud og derfor står og piver nede i gangen, ja så er det den møg-sygdom der driller og giver hæslige nætter med både svedture, smerter og ingen søvn.

Som kronisk syg gigtpatient, er kroppen altid på overarbejde, selv under nattens søvn, hvor den burde hvile og samle nye kræfter; men med et immunforsvar der ‘angriber’ sig selv hele tiden, er der bare aldrig ro.
…men hvor ville jeg bare for en enkelt nat ønske at jeg kunne få en hel nats søvn; vågne frisk og veludhvilet.
Og bare for en enkelt dag ønske at jeg kunne vågne og stå ud af sengen, uden at have ondt et eneste sted.

Tanken og ønsket om at stå ud af sengen om morgenen, uden en eneste smerte, den er bare en gang imellem den der fylder mest.

På de dage skal der lige lidt ekstra vilje til, for selvom man ikke ikke altid får hvad man ønsker sig, kan man bestemt selv forme hvad man vil gøre med det man har.

⭐️ CARPE DIEM ⭐️

Morbus Bechterew og mig

Ved første øjekast ser du det nok ikke, måske heller ikke ved andet, men for mig fylder det hele min verden.

Morbus Bechterew er en inflammatorisk kronisk gigt sygdom som primært angriber hvirvlerne i rygsøjlen, men også bækken og brystben. 

På latin kaldes sygdommen”spondylitis ankylopoietica”. Spondylitis betyder betændelse i ryghvirvlerne, og ankylopoietica er navnet på en type ledbetændelse, der har tendens til at fremkalde stivhed i leddene.[1]

Jeg blev i 2013, 27 år gammel diagnosticeret med Morbus Bechterew, en besked der både gav mig en kæmpe mavepuster, men samtidig også lettede mit hjerte. Og så tænker de fleste; ’hvorfor lettet dit hjerte’? – Fordi jeg med den besked troede at jeg kunne blive smerterne kvit og vende tilbage til min hverdag og mine drømme, men jeg blev langsomt klogere (med streg under langsomt).

 Jeg har haft smerter i ryggen siden 9.klasse, brugt oceaner af tid og penge på alternativ behandling, for slet ikke at tale om smertestillende til de perioder hvor det var allerværst. Jeg lærte at leve med det og i næsten 10 år var jeg sikker på det var helt normalt at have sådan en ’træt’ ryg. Da jeg så i 2011 bliver gravid og smerterne bliver værre, mener de jeg har bækkenløsning (ja hvorfor ikke) og skal derfor forholde mig i ro…Svært for en fitness instruktør! Jeg forholder mig i ro og sygemeldes det sidste stykke af graviditeten, men desværre er smerterne stadig lige slemme efter fødslen, og det er da ikke til at forstå; for de sagde jo det ville gå over så snart jeg fødte! –ØHM UNDSKYLD MIG…hvad så nu?

Jeg gik i gang med min aktive livsstil igen, i håb om at det ville løsne op og blive bedre. Så jeg forsøgte endnu engang at træne smerterne væk, som jeg havde prøvet de sidste mange år. Jeg fik nyt job, men måtte desværre efter kun 3 mdr. give op med en sygemelding, da jeg pludselig en dag kollapsede; mine ben knækkede sammen og kunne ikke bære mig. Diskusprolaps sagde de, men da de kun scannede ryghvirvel L1-L5 (lænden) fandt de ingenting. Det blev absolut ikke bedre selvom jeg nu forsøgte udelukkende med ro og fys. Øvelser, så til sidst bad jeg min læge sende mig til en ryg specialist.

Jeg fik brev fra Silkeborg sygehus; rygafdelingen, om en undersøgelsestid og kort herefter en ny scanningstid af hele ryggen. Der gik ikke mange dage før jeg fik en opringning fra Silkeborg sygehus, hvor de fortalte at jeg var røget til en anden afdeling; nemlig Reumatologisk. Okay, vidste ikke hvad det var, men tænkte at det lød specifikt nok til at de ville kunne give mig et godt råd eller to. Min mand og jeg tog turen sammen, så jeg ikke skulle huske det hele selv 😊

Men fik vi da lige en overraskelse da lægen siger at jeg jo har gigt!

WHAT! …øhh jamen hvad vil det sige? Helt forvirret og ganske uforstående sidder jeg der og lytter til hvad hun fortæller os…og tænker ved mig selv, jamen hvornår går det over? Bliver jeg smertefri med piller? Skal jeg så sidde stille? Bliver jeg dårligere? …og mange flere spørgsmål hobede sig hurtigt op i mit hoved. Men samtidig åndede jeg også lettet op, da det gik op for mig at nu vidste jeg HVORFOR jeg har haft dårlig ryg i så mange år, HVORFOR jeg har haft så mange smerter, HVAD jeg nu skulle gøre og HVEM der kunne hjælpe.

Pludselig startede et nyt kapitel i mit liv: Livet som kronisk syg.


[1] https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/diagnoser/morbus-bechterew-rygsoejlegigt/