Søndag morgen sad vi som så mange andre og hyggesnakkede, lagde planer for dagen, alt imens vi spiste vores søndags bolle med nutella og drak morgenkaffen👌
… Men så skal jeg da lige love for at bøtten vendte og dagen ændrede sig.
Jeg skulle lige i bad… Da en kæmpe smerte pludselig væltede ind over mig med en voldsom fart, og jeg brød sammen i et brøl… som kronisk smertepåvirket er man vant til lidt af hvert, så jeg sundede mig og kæmpede mig i bad, der var heldigvis ingen der havde hørt mig. Smerterne slap bare ikke taget, så med smertetårer rendende ned af kinderne, ude af stand til at flytte mig, måtte jeg råbe på hjælp. Ungerne var der som lyn, og fik hentet farmand udenfor. Mine små banditter der kan skændes en hel dag over hvem der fik mest vand i glasset til morgen, være ligeså stædig som et pakæsel og give deres mor grå hår, stod der ved siden af mig og spurgte hvad de kunne gøre❤️❤️
Med ét følte jeg det hele vælte, deres stærke mor stod der og bad om deres hjælp. Jeg kæmper hver dag, men pludselig forsvandt min evindelige styrke. Mine 2 små vidundere voksede på et split sekund og blev de stærkeste i rummet.
Uanset hvor hårdt det er, så er jeg den mest taknemmelige mor til 2 fantastisk omsorgsfulde mini mennesker og kone til verdens mest støttende mand. Smerterne vil svinde, min styrke komme igen og hverdagen vende tilbage. Så kære stairmaster, jeg vender stærkt tilbage, skal bare lige give den her omgang smerter baghjul💪