Fra karrieredrømme til fleksjob

Kort titel men bestemt en længere historie…
Det er hverken drømmescenariet eller den nemmeste vej i arbejdslivet, men blev den absolut bedste og mest fantastiske løsning for min krop, for mig, min familie og vores hverdag.

Happy wife, happy life, som man siger.
… Nok mest i en anden sammenhæng, but still🤷‍♀️😅

Inden jeg blev sygemeldt; altså faktisk længe før. Da var jeg fuld af energi, jeg arbejdede 40+ timer, havde fritidsjob ved siden af og såsatte vi da lige et hus i stand i vores sparsomme fritid. Heldigvis havde vi endnu ingen børn på det her tidspunkt, for så havde det da været hektisk at bo i flyttekasser😉

Jeg har altid været perfektionist til fingerspidserne og en værre kontrolfreak. Gav mig altid 110%, og så lige lidt mere.
Så blev jeg gravid…og jeg skal da lige love for at det vendte op og ned på hele min verden, i mere end en forstand.

Imellem min 1. og 2.graviditet sker der utrolig meget med både min krop og jeg i forhold til sygdom og smerter. Her imellem kommer min diagnose også ind i billedet. Jeg forsøger mange ting, men efter et slemt ‘wake-up call’ fra min krop, indser jeg (med hjælp fra kommunen) at jeg ikke kan blive ved
Min krop kan ikke følge med mit hoved, og jeg skal til at passe på mig selv.

En lang periode med praktik, ressourceforløb, samtaler, undersøgelser, medicin, træning og alle mulige alternative tiltag blev sat i værk.
Indtil jeg i februar 2018 fik den endelige konklusion; Fleksjob.

Det havde taget mig lang tid at acceptere og først efter samtale med hele afklaringsteamet på kommunen, og min fantastiske vejleder indså jeg at det var vejen at gå. Jeg kunne ikke holde til mere, heller ikke selvom jeg prøvede.
Hver gang jeg satte timerne lidt op, kom der en negativ respons fra kroppen.
Hvis jeg skippede træningen, kom der negativ respons.
Hvis jeg ikke fik ro og hvile, kom der negativ respons.
Min krop ville fortælle mig noget, og jeg var endelig klar til at lytte.

Efter 5års hård kamp med mig selv og min krop, 1års hjælp fra ressourceforløbsteamet og ikke mindst min fantastiske praktikplads, der efterfølgende blev til min faste arbejdsplads, kom jeg ud på den anden side, med en fleksjob aftale i hånden.

En aftale der gjorde at jeg kunne blive på arbejdsmarkedet, holde fast i min ‘livsvigtige’ træning, få den ro og hvile jeg havde brug for og derfor kan være en god mor for mine børn, en god kone, kollega, veninde og en bedre MIG.

Fleksjob har givet mig ro, overskud og glæde. Det har givet mig en bedre hverdag, gjort mig stærkere og bedre til prioriteringer.