Årene der forsvandt

Lige den anden dag slog det mig. Det var en lille sjov reels på IG der resulterede i den der WTF – eller A ha oplevelse…

Hele 2 år er gået med Corona, 2ÅR! Og I realiteten er vi jo egentlig ikke helt ovre det endnu, smittetallet stiger og stiger, men restriktionerne falder og falder… En helt mærkelig fornemmelse når det har været lige modsat de sidste 2år🤷🏼‍♀️

Det hele er i virkeligheden lidt mærkeligt, og selvom ophævelse af restriktionerne netop er sket, i hvert fald i Danmark – så har jeg en følelse af at der i lang tid; om end altid, vil være et ‘før’ corona og et ‘efter’ corona – men er det alt sammen skidt?

Hvad tror du?

Om ikke andet kan vi da håbe vi har lært noget af de 2 år:

  • Hvordan takler vi en epidemi en anden gang, så vi ikke ender med en pandemi?
  • Husk at virus sygdomme skal der forskes i, de kan tydeligvis nemt ligge hele verden ned?
  • At vi som individer skal huske at passe på hinanden; pandemi eller ej
  • Er du syg bliv hjemme! – der er andre sygdomme i dagligdagen, som vi burde forskåne hinanden for i forhold til smitte, det er jo ikke kun Covid-19 der smitter…og andre end dig kan måske blive meget mere syg af det.
  • Hjemmearbejdsplads er måske kommet for at blive (så kan vi måske nemmere opretholde ovenstående)

Nyd naturen, brug tid med familien og sæt tempoet ned….

Lad os bruge det til at huske hinanden også ‘efter’ Corona
XOXO Jessica Skeel

Covid-19 en ny hverdag; for en stund

Det var ikke nogen svær beslutning for os herhjemme mere eller mindre at isolere os på matriklen. Med en mor på immundæmpende medicin, astma samt luftvejsinfektion i behandling, stod det klart at det var det rigtige at gøre for os.

#Stayhome

I hjemmeisolation har jeg fået en del nye titler, og arbejdsområder.
Samtidig med at være ‘working mom’, er jeg også midlertidig udnævnt til Pædagog, Skolelærer på Pre’school og 2. klasse niveau, Gymnastiklære, Hygge Moster, Kramme Bedste, Kok, Rengøringskone, koordinerende indkøber og lagerforvalter.
I mine nye arbejdsområder håber jeg på at kunne omdirigere en del af de normale slåskampe og evige skænderier, om alt muligt fuldstændig ligegyldigt og som ingen kan huske hvad var🙄😂

Heldigvis havde jeg ferie i overskud, som lige nu bliver indfriet med stor begejstring, for HOLD NU OP, det er dælme ik’ for barnlige sjæle at have 2 børn hjemme, SAMTIDIG med at du skal arbejde!!

Vi har sammen udarbejdet et ‘skoleskema’ ligesom så mange andre.
Så kan vi opretholde læring og struktur i hverdagen, men også for at lillebror der snart skal starte i TSFO kan blive fortrolig med det at skulle sidde stille bare for at lære og lytte. (ikke nogen nem opgave)

Ingen regel uden undtagelser…og dem har vi da selvfølgelig et par stykker af…

Intet skema er så fast det ikke kan ændres, det er i hvert fald vores holdning. Så når blyanterne er kastet gennem stuen tilpas mange gange, storesøster har mistet tålmodigheden med Unilogin, lillebror ikke har flere grimme ord at sige og mor er blevet sendt hjemmefra flere gange, så tager vi selvfølgelig en forholdsvis tiltrængt pause,
det kan meget passende være en pause i det her eminente #lockdown vejr. For når det nu skal være; så ville 14 dage indendørs med ungerne sku ikke have været helt det samme…(læs; det havde været en absolut desperat situation).

Faste ting på skemaet vi er ret glade for:
– LIVE: Biologi med Randers Regnskov er blevet en fast del af skemaet; en af de ting som moren er rigtig glad for at nogle med bare en smule bedre viden overtager (ironi kan forekomme, for jeg ved selvfølgelig alt om biologi)
– LIVE: Tegn med Puk er vi blevet helt opslugte af; en time til at udfolde de kreative evner på papir, fordybe sig i kreativitet og ro.
(i hvert fald indtil nogen tegner en forkert streg!)
– Bevægelse. Det kan være et spil med øvelser man skal udføre, trampolinhop i haven, en rulleskøjte/cykel/løbetur, Boldspil, Havearbejde, Leg i haven, Yoga for børn (også en FB time) osv.