Når mor har brug for hjælp

Søndag morgen sad vi som så mange andre og hyggesnakkede, lagde planer for dagen, alt imens vi spiste vores søndags bolle med nutella og drak morgenkaffen👌

… Men så skal jeg da lige love for at bøtten vendte og dagen ændrede sig.

Jeg skulle lige i bad… Da en kæmpe smerte pludselig væltede ind over mig med en voldsom fart, og jeg brød sammen i et brøl… som kronisk smertepåvirket er man vant til lidt af hvert, så jeg sundede mig og kæmpede mig i bad, der var heldigvis ingen der havde hørt mig. Smerterne slap bare ikke taget, så med smertetårer rendende ned af kinderne, ude af stand til at flytte mig, måtte jeg råbe på hjælp. Ungerne var der som lyn, og fik hentet farmand udenfor. Mine små banditter der kan skændes en hel dag over hvem der fik mest vand i glasset til morgen, være ligeså stædig som et pakæsel og give deres mor grå hår, stod der ved siden af mig og spurgte hvad de kunne gøre❤️❤️

De vigtigste ❤️❤️

Med ét følte jeg det hele vælte, deres stærke mor stod der og bad om deres hjælp. Jeg kæmper hver dag, men pludselig forsvandt min evindelige styrke. Mine 2 små vidundere voksede på et split sekund og blev de stærkeste i rummet.

Uanset hvor hårdt det er, så er jeg den mest taknemmelige mor til 2 fantastisk omsorgsfulde mini mennesker og kone til verdens mest støttende mand. Smerterne vil svinde, min styrke komme igen og hverdagen vende tilbage. Så kære stairmaster, jeg vender stærkt tilbage, skal bare lige give den her omgang smerter baghjul💪

Bare en enkelt morgen…

Så var der lige det der med at springe ud af sengen om morgenen…No wait…Det gør ingen vist…

Hvad så med at vågne op, frisk og veludhvilet?
Tjo…Det prøvede vi INDEN vi fik børn! Am I right moms? hahaha…

Hmmm…måske vågner du bare stille og roligt i skæret fra din ‘sollys lampe’ og lyden af kvidrende fugle, toptunet og klar til dagens strabadser?
I WISH!! 😀 (måske man rent faktisk skulle prøve den der lampe?)

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst selv havde nogen af de følelser når jeg er vågnet…

Ja, hvis ikke det er fordi ungerne har haft 10 spørgsmål og problemer i løbet af natten, som man jo så absolut SKAL tage stilling til, før man må gå tilbage til at sove igen eller fordi katten ikke er blevet lukket ud og derfor står og piver nede i gangen, ja så er det den møg-sygdom der driller og giver hæslige nætter med både svedture, smerter og ingen søvn.

Som kronisk syg gigtpatient, er kroppen altid på overarbejde, selv under nattens søvn, hvor den burde hvile og samle nye kræfter; men med et immunforsvar der ‘angriber’ sig selv hele tiden, er der bare aldrig ro.
…men hvor ville jeg bare for en enkelt nat ønske at jeg kunne få en hel nats søvn; vågne frisk og veludhvilet.
Og bare for en enkelt dag ønske at jeg kunne vågne og stå ud af sengen, uden at have ondt et eneste sted.

Tanken og ønsket om at stå ud af sengen om morgenen, uden en eneste smerte, den er bare en gang imellem den der fylder mest.

På de dage skal der lige lidt ekstra vilje til, for selvom man ikke ikke altid får hvad man ønsker sig, kan man bestemt selv forme hvad man vil gøre med det man har.

⭐️ CARPE DIEM ⭐️

Kaffe latte barsel; Ønsketænkning?!

Uh den barsel…den skønne tid der følger efter man har fået sin lille guldklump i armene. En tid med råhygge på sofaen med lille purken liggende på brystet, shoppingture med barnevognen, tid til kreative sysler, dejlige hyggelige dage med kaffe latte, friskbagte boller og mødregruppe; det er i hvert fald det man regner med sker…men det må siges at jeg mødte en anden virkelighed med vores lille prinsesse. 

De første par uger var det helt fantastisk og jeg kunne ikke få nok af hende, denne fantastiske lille skabning vi havde skabt, PERFEKT!

Pludselig en aften vendte det, og hun begyndte at skrige. Hvor kom det lige fra? …måske et tigerspring, ondt i maven, mareridt…hmmm??
Vi prøvede alt og til sidst kørte min mand 16km kl.22 om aftenen for at hente modermælkserstatning, da vi troede det var min mælk den var gal med…men hun skreg bare og vred sig, denne knap 3 uger lille mus.
Sådan fortsatte det, og dagene blev ligeså, kun værre og værre, hun sov 20min af gangen, og vågnede i et skrig HVER gang. Skrigende og vridende i smerte, kunne man så tage hende op, forsøge at trøste og lulle hende i søvn igen…oftest ikke med det store held. Sådan gik dagene, og nætterne med. Flere nætter sad jeg op, og så sov hun hos mig, da hun simpelthen ikke kunne ligge ned.
Jeg var stort set ligeså ulykkelig som min datter, frustreret og ked af at jeg ikke kunne trøste hende, og selvfølgelig ret så træt. Vi havde god kontakt med sundhedsplejersken, og da hun så kom på besøg så hun med det samme den var helt gal, sådan skulle prinsessen jo ikke have det, det lille pus…og vi blev indlagt på børneafdelingen. 

Vores eget lille ‘Hotel’, indtil de fandt frem til årsagen; REFLUKS!!
Vi måtte dog også lige et smut forbi Odense børneafdeling, der er specialister på området for at være sikre på diagnose og rigtig dosis.
Refluks er tilbageløb af mavesyre op i spiserøret, og da vores datter havde Silent refluks, slugte hun det også igen, hvor børn med alm. refluks gylper mavesyren op. En tilstand der skaber sår i spiserøret ved at ‘ætse’ både på vej op; og ned, i hendes tilfælde. Utrolig smertefuldt, kan man især forestille sig, hvis man er en af dem der har døjet med halsbrand under graviditeten. 

Med en lille datter der nu var diagnosticeret med refluks, kunne vi da afhjælpe hendes smerter lidt med medicin, men det var desværre kun en del af det. Skaden var sket, og der gik lang tid før hun havde en smule effekt. Medicinen neutraliserer bare syren, den fjerner desværre ikke tilbageløbet. Så hun sov stadig ikke mere end 20-30min af gangen, før hun skreg, og blev vækket af tilbageløb.
Huha alle de aftener vi har gået frem og tilbage i stuen med liften, gynget hende i sansegyngen, vippet hende i barnevognen osv. for at få bare et lille hvil selv. For som om det ikke er hårdt nok at se sin lille mus så forpint og ude af trit, uden man kan gøre noget. Vi var også så umådeligt trætte at vi næsten ikke kunne hænge sammen. Nogle dage sov jeg med hende til middagsluren, så kunne jeg mærke når tilbageløbene kom og forsøge at vugge hende og trøste, så hun ikke vågnede helt op.

Hvordan kommer man så over det?
Det ved jeg ikke, men man kommer igennem det, SAMMEN.

Vi er som mand og kone blevet testet til det yderste, helt ud hvor vi har været så pressede at vi ikke vidste hvad vi skulle gøre af os selv, ikke havde tid til at restituere og sove, men vi var bare på hele tiden, kæmpende for at hjælpe vores lille prinsesse, i sådan en situation betyder familien ALT. Vores familie har været den største støtte igennem den hårdeste tid, som vi ikke bare har oplevet én gang, men med hele 2 børn…!

Lykken er…trods alt, at være tæt <3